Rahbek & Læssøe ApS er stiftet august 2016 på et møde i Palma de Mallorca af læge Mads Borup og cand merc aud Michael Midtbøll Hansen. Navnet kan relateres til de private adresser på henholdsvis Rahbeksvej og Læssøegade i Odense og er tænkt at hentyde til vore produkters eksklusivitet og oprindelse, primært i Danmark.
Vennerne Mads Borup og Michael Midtbøll Hansen har i flere år interesseret sig for gastronomi og vinsmagning. Dette primært gennem et netværk af vininteresserede venner på Fyn og gennem et bredt kendskab til restauranter og vinbarer, først og fremmest i Odense og København. Herudover har de rejst en del sammen i Europa og stiftet bekendtskab med såvel gourmetrestauranter som lokale vin- og spiritusproducenter. Dette i lande som Spanien (Ibiza og Mallorca), Frankrig, Tyskland, Italien, Estland, Slovakiet og Rumænien. Der er særlig interesse for områder og produkter som ikke i forvejen er kendte for de fleste.
Det nuværende fokusområde hos Rahbek&Læssøe er danske produkter. Vi har gennem nogle år haft en tæt tilknytning til den ekslusive danske vandproducent Iskilde, der igennem mere end 10 år har leveret verdensberømt og højt estimeret vand til internationale 5-stjernede hoteller/restauranter og adskillige danske toprestauranter, inkl flere med michelin-stjerne. Vi er stolte af at have agentur til at sælge Iskilde i Danmark.
I løbet af 2017 har vi føjet dansk gin, whisky og rom til vores portefølje og vi har nøje udvalgt en række produkter, som vi finder værdige til præsentere vores firma og som Danmark kan være stolte af. Vi har selv smagt alle vore produkter og lagt vægt på at de har fået gode bedømmelser af nationale eller internationale eksperter. Dansk vin og cava er på fremmarch og en del af vores sortiment. Vi har personligt mødt og har kontakt til mange af de danske producenter.
Det er vores mål at kunne præsentere udvalgte hoteller, restauranter og barer for vores panel af danske kvalitetsprodukter til gode, konkurrencedygtige priser og med vægt på service og storytelling. Det er vores mål at kunne præsentere historier og opskrifter (på eksempelvis gin og tonics), der skærper interessen for danske producenter og udbreder kendskab til dansk vand, vin, gin, whisky, osv. På sigt vil vi også gerne præsentere udlandet for vore udvalgte kvalitetsprodukter fra Danmark. Vi har til formålet købt det internationale domæne navn “daquawine.com” (hentydende til danish aqua wine)
Vi vil også gerne kunne tilbyde events i form af vandsmagning, vinsmagning, Gin og Tonic bar og meget mere. Dette efter nærmere aftale.
Vi håber du/I vil dele vores interesse og stolthed for danske produkter. Vi håber du/I vil gå på opdagelse i en slet ikke så lille dansk verden, der bygger på nye traditioner og ikke mindst på innovation og kreativ udvikling af et dansk segment med betydelig international bevågenhed og interesse.
I Rahbek & Læssøe glæder vi os til at udbrede vores kendskab til danske drikkevarer af høj kvalitet og håber at dele oplevelsen af begejstring og stolthed med kommende kunder.